Varmepumpe til Garagen, Sommerhuset og Bryggerset

Garagen og Bryggerset

Der er mange fordele ved at installere en varmepumpe i garagen og bryggerset. For det første er det dejligt med lidt varme, hvis man opholder sig i garagen eller bryggerset noget tid. Men der er også andre mere praktiske fordele ved det. 

En varmepumpe varmer luften op og reducerer luftfugtigheden. Når en varm bil kører ind i en kold garage, opstår der kondens som på sigt resulterer i, at garagen bliver fugtig. Ved høj luftfugtighed øges risikoen for rust og forskellige slags svampeangreb. Med en varmepumpe i bryggerset beskytter du dit indbo mod kuldeskader, samtidig med at luften bliver renset. Det er et omkostningseffektivt opvarmningssystem, som du kan fjernstyre via en app på din mobiltelefon. Læs mere om, hvordan du kan styre din varmepumpe ved hjælp af app’en Verisure her
Sommerhuset

Med en varmepumpe i dit sommerhus får du renere luft og omkostningseffektiv opvarmning, samtidig med at du beskytter huset mod fugt. 

Om sommeren giver varmepumpen kølighed og afkøler sommerhuset. Om vinteren, når du ikke bruger det, kan varmepumpen med vedligeholdelsesvarme holde temperaturen på ca. 10 grader og på den måde beskytte sommerhuset mod både kulde- og fugtskader. Fordelene ved vedligeholdelsesvarme er blandt andet lavt energiforbrug, hurtigere opvarmning og mindre risiko for fugt- og kuldeskader. Vil du skrue op for varmen, inden du kommer i sommerhuset? Du kan koble din Panasonic varmepumpe til app’en Verisure, hvor du nemt kan styre temperaturen i dit sommerhus ved hjælp af din mobiltelefon. Smarte hjem med smarte løsninger gør livet lidt nemmere. 

Overvej følgende, før du køber en varmepumpe til din garage eller sommerhus

  • Hvis huset er isoleret, kommer en luftvarmepumpe til sin ret og kan mange gange mindske energiudgifterne. Vi anbefaler, at man undlader at anvende luftvarmepumper på steder, som ikke er isolerede.  
  • Vælg en kraftfuld luftvarmepumpe til steder, hvor en stor del af varmen forsvinder, når døren bliver åbnet. I garagen åbner man normalt en hel eller en halv væg, hvilket betyder, at luftvarmepumpen skal arbejde ekstra hårdt for at kompensere for den varme, der er forsvundet.
  • Vælg en luftvarmepumpe, som passer til nordisk klima, ellers kan yderdelen blive udsat for forfrysninger. Kontroller desuden, at du har adgang til elektricitet og  jordet udtag.

Luft til luft varmepumpe til udestuen

Hvis du drømmer om at forlænge sommeren med en varm og lun udestue, kan en luft til luft varmepumpe være en god løsning.  Der er mange fordele forbundet med at installere en varmepumpe i udestuen:
  • Sommersæsonen bliver længere - du kan bruge udestuen fra tidligt forår til sent efterår.
  • Du kan lade planter overvintre og opbevare havemøbler og dyner, uden at du risikerer, at de bliver skadet af fugt eller kulde.
  • Rummet kan hurtigt varmes op, hvis du vil bruge det til at holde middagsselskab eller andet hyggeligt.
  • Desuden kan en luft til luft varmepumpe anvendes til at køle rummet på varme sommerdage.

Isoleringen er en afgørende faktor, som påvirker energiforbruget.
 Det er vigtigt, at udestuen er godt isoleret. Hvis din nuværende udestue ikke har isoleret gulv og loft, skal dette være på plads, før du installerer en varmepumpe. Overvej isoleringen, når du vælger hvor høj kapacitet din luft til luft varmepumpe skal have, idet ringe isolering kræver højere kapacitet.

Vælg en luftvarmepumpe med vedligeholdelsesvarme. Vi anbefaler en luftvarmepumpe med funktionen vedligeholdelsesvarme til brug i rum med en ønsket middeltemperatur på cirka 10 grader. Vedligeholdelsesvarme indebærer, at pumpen kan holde en lav middeltemperatur, noget som i længden indebærer lavt energiforbrug, hurtigere opvarmning og reduceret risiko for fugt- og kuldeskader.