Panasonic PRO Awards-kampagnen – vilkår og betingelser

Disse vilkår og betingelser ("Vilkår og betingelser") for Panasonic PRO Awards-kampagnen (“PRO Awards-kampagne ”) definerer betingelserne, hvorunder deltagere, der er autoriseret, berettiget og gyldigt registreret på Panasonic PRO Club-hjemmesiden, det være sig virksomheder inden for områderne arkitektur, konsulentarbejde, distribution, ingeniørarbejde og installation, som er aktive på fagområderne opvarmning og afkøling, der har været involveret i et projekt med Panasonic Heating & Cooling Solutions (herefter kaldet "Deltagere"), deltager i PRO Award-kampagnen.

 

1.         Registrering

Deltagerne skal være registreret på Panasonic PRO Club-hjemmesiden. Ved at deltage i PRO Awards-kampagnen accepterer deltagerne nærværende vilkår og betingelser. Hvis deltagerne ikke accepterer nærværende vilkår og betingelser, ikke bliver registreret korrekt eller ikke lever op til tilmeldingsbetingelserne i henhold til punkt 3.3, vil de ikke være berettiget til at deltage i denne PRO Awards-kampagne.

 

2.           Arrangør

Arrangøren af PRO Awards-kampagnen er Panasonic Marketing Europe GmbH, Hagenauer Strasse 43, D-65203 Wiesbaden, Tyskland (herefter kaldet ”Arrangør”).

 

3.           Betingelser for deltagelse og berettigelse

1.      Det er gratis at deltage i PRO Awards-kampagnen.

2.      Det er ikke tilladt for Panasonics ansatte eller deres familiemedlemmer at deltage i PRO Awards-kampagnen.

3.      For at kunne deltage i Pro Awards-kampagnen skal deltagere, der arbejder på et højkvalitetsprojekt, der involverer et Panasonic Heating & Cooling Solutions-HVAC+R-produkt, opfylde alle følgende betingelser for at kunne få godkendt en “Tilmelding”:

1) Udfyld en tilmeldingsformular, der skal indsendes på følgende registreringsside:

https://www.panasonicproclub.com/DK_da/pro-awards-2021/submit-projects/new/

2) Upload mindst tre billeder i høj opløsning af det pågældende Panasonic Heating & Cooling Solutions-projekt i jpg-format med en minimumsopløsning på 300 dpi,

3) Angiv en liste med Panasonic Heating & Cooling Solution-udstyr, der anvendes i projektet.

4) Angiv oplysninger om projektet (inklusive angivelse af navnene på alle involverede virksomheder) samt teamdetaljer (dvs. oplysninger om den projektansvarlige, designeren, entreprenøren, arkitekten, kunden etc.).

4.      Deltageren skal i fuldt omfang opfylde tilmeldingsbetingelserne som beskrevet i nærværende vilkår og betingelser og på enhver relevant PRO Awards-kampagnehjemmeside for at være berettiget til deltagelse i PRO Awards-kampagnen.

5.      Pr. projekt må der kun indsendes én tilmelding af én virksomhed involveret i det pågældende projekt.

6.      PRO Awards-kampagnen er kun for projekter, der primært er blevet udført med Panasonic Heating & Cooling Solutions i boliger, detail, servicefag og erhvervsmiljøer.

7.      En tilmelding kan kun gøres gældende for én af de følgende “Ansøgningskategorier”: Beboelse, servicefag, detail og erhverv. En beskrivelse af de enkelte ansøgningskategorier er her: https://www.panasonicproclub.com/DK_da/pro-awards-2021/categories/

8.      Alle tilmeldinger uanset ansøgningskategori vil endvidere blive fordelt af dommerpanelet angående Best Innovative Project, Best Sustainable Project, Best Connectivity Project, Best Refrigeration Project, Best Panasonic Solution, Best nanoeX Project.

9.      Deltagerne må indsende så mange forskellige projekter, som de ønsker. Hvert projekt skal indsendes i form af en separat tilmelding.

10.   PRO Awards-kampagnen er kun åben for deltagere registreret i følgende lande: Albanien, Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

11.   Enhver tilmelding skal omfatte et projekt, der er blevet afsluttet i perioden fra d. 1. november 2018 til d. 15. november 2021 (“Projektperioden”). Projekter udført og afsluttet før eller efter projektperioden vil være ugyldige.

12.   Arrangøren forbeholder sig ret til at bekræfte de indsendte tilmeldinger. Tilmeldinger via fax, telefon, e-mail eller post accepteres ikke. Uberettigede, ufuldstændige, annullerede, modificerede eller beskadigede tilmeldinger eller tilmeldinger, der i strid med nærværende vilkår og betingelser, accepteres ikke. Ethvert ansvar fralægges for mistede, forsinkede eller beskadigede tilmeldinger, eller tilmeldinger, der går tabt på grund af computerfejl under overførslen og kan ikke tilskrives arrangøren.

13.   Arrangøren forbeholder sig ret til at suspendere eller udelukke deltagere fra PRO Awards-kampagnen og tilbageholde prisuddelingen med god grund, hvis

a) den indsendte tilmelding eller deltageren overtræder gældende lov, nærværende vilkår og betingelser eller Panasonics adfærdskodeks;

b) deltageren afgiver falske eller vildledende informationer i sammenhæng med deltagelsen i PRO Awards-kampagnen;

c) registreringen af deltageren på Panasonic PRO Club-hjemmesiden er ophørt i løbet af kampagneperioden.

14.   Arrangøren kan ikke holdes ansvarlig for eller forpligtet angående enhver form for teknisk fejl, hardwarefejl, softwarefejl, serverfejl, hjemmesidefejl eller andre fejl og skader af enhver art, selv om dette forhindrer deltagerens eller på anden måde hindrer deltagerens deltagelse i PRO Awards-kampagnen.

 

4.           Varighed

Tilmeldinger skal indsendes i perioden fra d. 1. august 2021 til d. 15. november 2021 (”Kampagneperioden”), hvor d. 15. november 2021 gælder som ”Tilmeldingsdeadline”. Tilmeldinger indsendt før eller efter kampagneperioden gælder som ugyldige.

 

5.           Prisuddelinger

1.      Arrangøren er berettiget til at foretage et indledende valg blandt alle tilmeldinger, for så vidt angår en kontrol af, om tilmeldingerne er korrekte og fuldstændige og overholder nærværende vilkår og betingelser samt validere sådanne tilmeldinger (”validerede tilmeldinger”).

2.      Alle validerede tilmeldinger vil blive belønnet med EAH-AZ70WE-hovedtelefoner (den “eksklusive gave”). Deltageren vil få besked om den eksklusive gave via e-mail. Den eksklusive gave vil blive sendt til deltageren pr. post til den adresse, deltageren angav i forbindelse med indsendelsen af tilmeldingen, og senest i januar 2022. Selv om der vil blive gjort alt for at levere de eksklusive gaver, forbeholder arrangøren sig i tilfælde af uforudsete hændelser som fx enhver form for force majeure-hændelse eller enhver form for manglende tilgængelighed eller manglende lagerbeholdning ret til at tilbyde et alternativt produkt af samme eller højere værdi. Deltageren vil blive informeret tilsvarende om dette.

3.      Alle validerede registreringer er berettiget til at blive valgt af dommerne til at vinde en rejse til Japan (”Rejseprisen”) i ansøgningskategorierne og yderligere kategorier nævnt under punkt 3.8. Hvis en deltager vinder i mere end én ansøgningskategori, forbeholder arrangøren sig ret til at begrænse antallet af nominerede som defineret nedenfor under punkt 5.6 til kun to personer. En valideret tilmelding kan vinde i flere af ansøgningskategorierne og de ekstra kategorier. Der kan i alt blive uddelt ti rejsepriser.

4.      Alle validerede tilmeldinger gennemgås af dommerpanelet. I alle tilfælde vil dommerpanelet lægge vægt på høj kvalitet, unikt design, installationer af høj kvalitet og bemærkelsesværdige innovationer, der demonstrerer Heating & Cooling Systems’ installationer. Dommernes beslutning er endelig og kan ikke danne grundlag for drøftelser.

5.      Vinderdeltageren af rejseprisen (”Vinder”) vil blive offentliggjort i december 2021 på www.PanasonicPROClub.com.

6.     To personer (”Nominerede”), der har været involveret i og har bidraget til vinderprojektet, skal være berettiget til at deltage i rejseprisen. Vinderen skal vælge og benævne de nominerede til arrangøren samt oplyse deres e-mailadresser til arrangøren. Arrangøren forbeholder sig ret til at få bekræftet, at de af vinderen benævnte personer har været involveret i og har bidraget til vinderprojektet. Arrangøren forbeholder sig endvidere ret til at afvise alle personer, der ikke opfylder nærværende dokuments krav til at være nomineret i henhold til punkt 5.6 s. 1 og bede vinderen om en anden nominering. De nominerende vil få personlig besked om rejseprisen via e-mail og skal bekræfte modtagelsen af beskeden ved at returnere deres e-mailadresse for at modtage den.

7.     Arrangøren forbeholder sig ret til at nævne de nominerede med deres fulde navn på hjemmesider, udgivelser, sociale medier samt i forbindelse med enhver form for PR-formål både fysisk og online. 

8.      De eksklusive gaver og rejsepriserne (samlet: ”Prisuddelinger”) kan ikke overdrages, kan ikke refunderes, og der tilbydes ikke kontanter eller andre alternativer.

9.      Kontaktoplysningerne på deltagerne anvendes ved behov som bekræftelse til at kunne sende de eksklusive gaver og til at bekræfte, at deltagerne har modtaget de eksklusive gaver.

10.   Hvis den eksklusive gave ikke kan leveres, fordi deltageren har oplyst en ugyldig eller forkert adresse, er arrangøren ikke forpligtet til at foretage yderligere undersøgelser.

11.   Risikoen for forringelse eller hændeligt tab af de eksklusive gaver overgår til deltageren ved afsendelse.

12.   I tilfælde af uforudsete hændelser som fx enhver form for force majeure-hændelse eller enhver form for manglende tilgængelighed af den pågældende originale præmie, som Panasonic ikke er ansvarlig for, forbeholder Panasonic sig ret til at tilbyde en alternativ præmie af samme eller højere værdi. Deltageren vil blive informeret tilsvarende om dette.

 

6.           Rettigheder og tildeling af rettigheder

1.      Ved indsendelse af tilmeldingen erklærer enhver deltager, at deltageren har fået alle påkrævede tilladelser fra personer/virksomheder involveret i projektet og/eller ejer de pågældende rettigheder til at kunne levere det pågældende indhold til arrangøren til arrangørens anvendelse, genskabelse, redigering af indholdet til alle formål, inklusive kommercielle formål som fx reklameøjemed og oprettelse af et casestudie, information om PRO Awards-kampagnen, offentliggørelse af tilmeldingens indhold og den af deltageren til arrangøren oplyste information (fx hjemmesider, sociale medier, PR og nyhedsbreve, trykte medier) i forbindelse med PRO Awards-kampagnen.

2.      Deltageren samtykker ligeledes til arrangørens honorarfrie, overdragelige, ikke-eksklusive, angående tid, sted og indhold ubegrænsede anvendelse, genskabelse, redigering af tilmeldingerne til alle formål, inklusive kommercielle formål som fx reklameøjemed og oprettelse af et casestudie, information om PRO Awards-kampagnen, offentliggørelse af indholdet i tilmeldingen og den af deltageren til arrangøren oplyste information (fx hjemmesider, sociale medier, PR og nyhedsbreve, trykte medier) i forbindelse med PRO Awards-kampagnen.

3.      Endvidere tildeles arrangøren, dennes associerede virksomheder, databehandlere og samarbejdspartnere, som arrangøren kan indgå et samarbejde med til tilvejebringelsen af PRO Awards-kampagnen og tilvejebringelsen af prisuddelingerne, en uigenkaldelig, honorarfri, overdragelig og ikke-eksklusiv ophavsret og angående tid, sted og indhold ubegrænset ret til at anvende, genskabe, redigere og behandle indholdet af tilmeldingerne og de af deltageren afgivne informationer (særligt til behandling af digitale billeder i onlinepræsentationer, fysisk genskabelse etc.) i hele verden og til alle formål i forbindelse med PRO Awards-kampagnen, herunder således særligt til kommercielle formål, som fx reklameøjemed og oprettelse af et casestudie, anvendelse i enhver form for digitalt eller trykt medie og sociale medier, ret til at tilpasse, genskabe, offentliggøre og offentligt tilgængeliggøre, inklusive, men ikke begrænset til, trykte udgivelser, præsentationer, markedsføringsmaterialer, pressemeddelelser, nyhedsbreve og indhold på arrangørens og dennes associeredes virksomheders hjemmesider, i originalt format eller i tilpasset form efter arrangørens passende skøn. Arrangøren, dennes associerede virksomheder og databehandlere er ikke underlagt noget krav om at offentliggøre nogen form for indhold fra tilmeldinger leveret af deltageren.

4.      Enhver deltager sikrer, at arrangørens anvendelse af tilmeldingens indhold som beskrevet under nærværende punkt 6 ikke krænker tredjeparts rettigheder. Dette omfatter særligt tredjeparts ophavsret eller fotograferede personers personlige rettigheder. Deltageren skal holde arrangøren skadesløs mod enhver form for og alle erstatningsansvar og krav fra tredjepart, inklusive omkostninger, udgifter til juridisk bistand og sagsomkostninger, der måtte opstå på baggrund af og i forbindelse med en krænkelse af en sådan tredjeparts rettigheder. 

 

7.           Skatter og afgifter

1.     Tildelingen af en pris kan blive behandlet som en skattepligtig indkomst (enten direkte beskatning eller på anden vis) og kan blive betragtet som en direkte kompensation med henblik på beskatning, national forsikring eller socialsikringsbidrag (eller tilsvarende skatter, afgifter eller sociale bidrag i henhold til lokalt gældende bestemmelser).

2.     Deltagere og/eller nominerede er eneansvarlige for alle føderale, statslige, lokale skatter/afgifter, socialsikringsbidrag, bidrag til national forsikring, sociale pålæg eller øvrige skatter/afgifter (direkte, indirekte eller andet), der kan blive pålagt som en konsekvens af at have modtaget priserne i forbindelse med PRO Awards-kampagnen.

 

8.           Databeskyttelse

1.     Arrangøren er ansvarlig datakontrollør og indsamler personlige oplysninger i henhold til lovmæssige bestemmelser i henhold til gældende lov om databeskyttelse. Arrangørens databeskyttelseserklæring er gældende og findes [ZM1] : https://www.aircon.panasonic.eu/GB_en/general/privacy/

2.      Formålet med at indsamle og behandle data er udelukkende at indsamle, behandle og lagre data til tilvejebringelsen af PRO Awards-kampagnen eller i det omfang, deltageren har afgivet samtykke til dette. Hvis deltageren har givet samtykke til at modtage produktinformation og specialtilbud fra arrangøren, vil de ovenfor nævnte data også blive indsamlet, behandlet og lagret til dette formål.

3.      Indsamlede typer data: De nomineredes tiltale, fornavn og efternavn, postadresse, bopælsland, e-mailadresse og et personligt billede.

4.      Databehandlingen sker i henhold til artikel 6 (1) (b) og (f) og artikel 17 (3) (e) i GDPR, navnligt deltagerens og den nomineredes frivillige deltagelse, de nærværende vilkår og betingelser samt arrangørens legitime interesser.

5.      Ingen af deltagerens eller den nomineredes personlige data vil blive givet videre til eller gjort tilgængelig for tredjepart uden deres samtykke. Der gøres en undtagelse for tredjepart, der er blevet engageret til at udføre kampagnen, samt vores samarbejdspartnere, der er blevet engageret til at tilvejebringe rejsepriserne, og som vil indsamle, lagre og anvende data med det formål at gennemføre PRO Award-kampagnen og tilvejebringe rejsepriserne. Tredjeparterne overholder GDPR og har gjort de fornødne sikkerhedsmæssige tiltag som aftalt med arrangøren.

6.      Efter afslutning af PRO Awards-kampagnen vil de personlige oplysninger om deltagerne og de nominerede blive slettet, medmindre der er juridisk pligt til, at arrangøren lagrer oplysningerne indtil ophøret af en opbevaringsperiode i henhold til gældende lov. I så fald blokeres og slettes dataene efter opbevaringsperioden.

7.      Deltagere har ret til at få adgang til, rette, berigtige, slette og blokere deres data og nomineredes personlige oplysninger samt til enhver tid at få adgang til gratis information om de personlige oplysninger, der er lagret vedrørende deltageren, oplysningernes oprindelse og modtager samt formålet med databehandlingen inden for gældende lovmæssige bestemmelser.

8.      I denne forbindelse kan de kontakte Panasonic Marketing Europe GmbH, Databeskyttelsesrådgiveren, Hagenauer Strasse 43, 65205 Wiesbaden, info.se@panasonicproclub.com

9.      Deltageren kan til enhver tid erklære sin tilbagekaldelse af deltagelsen i PRO Awards-kampagnen til arrangøren og gøre indsigelse mod brugen af deltagerens eller den nomineredes pågældende personlige oplysninger i PRO Awards-kampagnen. Denne tilbagekaldelse skal stiles til arrangøren eller Panasonic-datterselskabet i det land, hvor deltageren har adresse.

10.   Det er ikke muligt at deltage i PRO Awards-kampagnen, hvis dataene skulle blive slettet, eller hvis deltagelsen tilbagekaldes.

9.           Garanti og ansvar

1.      Arrangøren påtager sig intet ansvar, hvad angår skade og tab, som nogen deltager og nomineret måtte opleve i forbindelse med deltagelse i PRO Awards-kampagnen eller som et resultat af at have accepteret en præmie. Dog fritages arrangøren ikke for ansvar i forbindelse med død eller personskade som følge af forsæt eller grov uagtsomhed eller i henhold til lovmæssige bestemmelser i henhold til gældende lov.

2.      PRO Awards-kampagnen organiseres af arrangøren i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere. Ved bekræftelse af rejsen er den nominerede underlagt samarbejdspartnerens rejsebetingelser.

3.      Arrangøren påtager sig intet ansvar, for så vidt angår samarbejdspartnernes serviceydelser. Særligt er arrangøren ikke ansvarlig for materielle mangler og forhold, der umuliggør tilvejebringelsen af samarbejdspartnernes serviceydelser i forbindelse med PRO Awards-kampagnen og særligt tildelingen af rejseprisen. Krav vedr. mulige væsentlige defekter og/eller ejendomsfejl på de services, der tilbydes af samarbejdspartnerne i forbindelse med PRO Awards-kampagnen og tildelingen af rejseprisen, skal udelukkende gøres gældende over for dem. Arrangøren er ikke ansvarlig for en samarbejdspartners insolvens eller for de konsekvenser for tilvejebringelsen af rejsen, der måtte opstå som følge heraf. Arrangøren er endvidere ikke ansvarlig for konsekvenserne af en berettiget ændring i rejsetilbuddet eller en berettiget annullering af rejsen fra samarbejdspartnerens side. Muligheden for at få udbetalt værdien af rejseprisen er udelukket.

4.      Arrangøren alene bestemmer rejsedatoen. Nominerede og deltagere har intet krav på en specifik rejsedato. I tilfælde af hændelser beskrevet under nærværende punkt 9.7 nedenfor kan arrangøren udskyde en allerede besluttet rejsedato og vil omgående informere den nominerede om udskydelsen og om muligt, afhængigt af omstændighederne i henhold til punkt 9.7, fastsætte en ny rejsedato uden nogen kompensation til den nominerede.

5.      Rejse til og fra rejsens startsted (lufthavn, togstation etc.), visumudgifter, vaccinations- eller forsikringsomkostninger, transportudgifter på stedet i Japan, personlige udgifter, måltider, drikkevarer eller drikkepenge samt enhver anden yderligere omkostninger, der måtte være associeret med prisuddelingen, er på den nomineredes regning, medmindre det modsatte er angivet udtrykkeligt på skrift. Det samme gælder for alle private omkostninger, der opstår på rejsen (fx minibar, telefon etc.). Det er den nomineredes eget ansvar at have gyldige rejsedokumenter (fx pas og relevant visum) til indrejse i og udrejse af Japan.

6.      Hvis vinderen og/eller den nominerede trækker sig før rejsens start eller ikke deltager i rejsen uden nogen fejl fra arrangørens side, er arrangøren ikke forpligtet til at tilvejebringe en anden rejsepris eller refundere rejsen, og rejseprisen vil være forspildt.

7.      Endvidere kan Panasonic ikke gøres ansvarlig for fejl eller forsinkelser vedrørende forpligtelser i henhold til nærværende vilkår og betingelser forårsaget af uforudsete forhold, der er uden for Panasonics rimelige kontrol, som fx alvorlige hændelser, herunder særligt force majeure, epidemier, optøjer, brand, oversvømmelse, krig, terrorhandlinger, arbejdskonflikter, myndighedsindgreb eller bestemmelser samt mangler eller forsinkelser hos Panasonics leverandører eller underleverandører, som Panasonic ikke er ansvarlig for (fx kurertjenester).

 

10.         Generelle betingelser

1.      Arrangøren forbeholder sig til enhver tid uden forudgående information ret til at opsige, suspendere, tilføje, modificere, tilbagekalde eller annullere PRO Awards-kampagnen samt nærværende vilkår og betingelser i sin helhed eller delvis uanset årsag.

2.      Der vil fra arrangørens side blive fulgt op på enhver potentielt svigagtig aktivitet. Arrangøren forbeholder sig ret til at tilbageholde udstedelsen af eksklusive gaver og rejsepriser (eller til at gøre tiltag til at kræve en tilbagelevering, hvis udstedelsen allerede er sket), hvis der er mistanke om en falsk eller svigagtig tilmelding.

3.      Retlige tiltag er udelukket, for så vidt angår dommernes beslutning om vinderne og den eventuelle vurdering af de indsendte tilmeldinger. Enhver uoverensstemmelse af en sådan art afgøres efter arrangørens eget skøn, og dennes afgørelse er endelig.

4.      Nærværende vilkår og betingelser er underlagt lovgivningen i Forbundsrepublikken Tyskland med udelukkelse af internationale konfliktbestemmelser; særligt CISG (The United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods). Domstolene i Wiesbaden i Tyskland har enekompetence til at afgøre enhver tvist samt ethvert krav, der opstår som følge af eller i forbindelse med denne kampagne.

5.      Såfremt en af bestemmelserne i nærværende vilkår og betingelser skulle være ugyldig, påvirkes de øvrige vilkår og betingelser ikke heraf. En helt eller delvist ineffektiv bestemmelse skal erstattes af en gyldig bestemmelse, der på bedst mulige vis imødekommer den ugyldige bestemmelses økonomiske formål.