Panasonic opkøber finsk varmpumpeselskab

Panasonic opkøber finsk varmpumpeselskab

ved 04-12-2019 Pressemeddelelse


Panasonic Heating & Cooling overtager enheden for varmepumper fra den finske distributør Kauko den 1. januar 2020. Målet er at styrke den nordiske forretning.

Fra den 1. januar 2020 overtager Panasonic Heating & Cooling forretningsenheden for varmepumper fra den finske distributør Kauko.

Kauko har været den eneste distributør af Panasonic varmepumper i Finland siden 1988. Opkøbet understøtter Panasonics målsætning om yderligere at styrke varmeforretningen i de nordiske lande og samtidig styrke positioneringen som førende på markedet for effektive og CO2 reducerende varmeløsninger.

Opkøbet i Finland følger den overordnede strategi i Europa, der allerede er indført i andre europæiske markeder, hvor virksomheden selv distribuerer produkter og løsninger gennem egne kanaler.

Panasonic overfører nu strategien til Finland for at komme endnu tættere på kunderne. Det mere end 50 års lange samarbejde mellem virksomhederne vil fortsætte, da Kauko forsat bliver den eneste distributør af andre Panasonic B2B produkter og løsninger i Finland.

Ambitiøse mål for energieffektive løsninger i Finland

Alle Kaukos medarbejdere fra forretningsenheden overgår til teamet hos Panasonic Finland.

”Vi har haft stor glæde af vores samarbejde med Kauko i mere end 30 år, og vi sætter pris på at kunne byde velkommen til medarbejderne fra Kaukos fra varmepumpe-forretningsenhed til vores team,” siger Thibaut Marsol, der er Deputy Managing Director og ansvarlig for HVAC-løsninger hos Panasonic i norden.

Opkøbet vil styrke Panasonics position i det nordiske marked, og på samme tid være med til at udbrede den store produkt-portefølje af energieffektive varme- og køleprodukter.

”Vi har meget ambitiøse mål, og vi vil gå efter at blive den ledende virksomhed indenfor varmeløsninger til hjemmet både inden for luft-til-luft og luft-til-vand samt øge vores markedsandel inden for den kommercielle sektor. Vi værdsætter den måde som Kauko har været med til at udvikle varmepumpemarkedet i Finland gennem de sidste 30 år. Og vi er glade for at kunne fortsætte arbejdet og yderligere investere i markedet,” siger Thibaut Marsol.

Fordelagtig løsning for alle parter

”Vi er meget tilfredse med aftalen, og vi er overbeviste om, at det vil være den bedste løsning for både vores kunder, detailhandlen, medarbejderne hos Kauko og vores Panasonic-partnere. Det er en rigtig fordelagtig løsning for alle parter, også for Aspo som ejere, så Kauko nu kan fokusere på kerneforretningen,” siger Aki Ojanen, der er bestyrelsesformand for Kauko og CEO for Aspo Group.

Den europæiske del af Panasonic Marketing i Finland overtager Kaukos drift fra den 1. januar 2020. Det samme gælder for medarbejderne fra varmepumpe-forretningsenheden samt alt salg og eftersalg som vedligeholdelse og reparation. Kauko vil fortsat distribuere varmepumper frem til den 31. december 2019.