Hvordan passer direktivet om bygningers energimæssige ydeevne ind i den grønne pagt?

Den Europæiske Union har etableret en strategisk dagsorden for at tackle klimaforandringer og omdanne den europæiske økonomi til et klimaneutralt, grønt og retfærdigt samfund. Den europæiske klimalov ( 2021) forpligter EU til at reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030 og nå kulstofneutralitet inden 2050 .

Europæiske bygninger står for 40 % af energiforbruget og 36 % af de energirelaterede direkte og indirekte drivhusgasudledninger. Samtidig har energikrisen vist, hvor vigtigt det er at igangsætte en massiv renoveringsbølge af Europas bygninger for at reducere forbrugernes energiregninger og afhjælpe energifattigdom. For at nå målene var EU nødt til at revidere den vigtigste byggelov, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), og andre områder for at tilpasse dem til de nye ambitioner.

Efter to års diskussioner nåede EU-institutionerne (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet) frem til et kompromis om direktivet i december 2023, og det blev officielt godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet (miljøministrene) i marts og april 2024 og offentliggjort i EU-Tidende den 8. maj 2024. Nu skal EU's medlemsstater anvende direktivet inden udgangen af maj 2026 (medmindre der er angivet andre specifikke tidsfrister for bestemmelser).

Hvad er planen med fossile brændstoffer?

Stop forsubsidier og udfasning

Tilskud til fritstående kedler til fossile brændstoffer bliver forbudt fra 2025.

EU-medlemsstaterne skal skitsere, hvordan de vil dekarbonisere varmesystemer med henblik på at udfase fossile brændsler til opvarmning og køling inden 2040. Dette skaber et klart retsgrundlag på EU-plan for medlemsstaterne til at fastsætte krav til varmegeneratorer, den anvendte brændstoftype eller den minimumsandel af vedvarende energi, der kræves til opvarmning.

Alle bygninger skal være emissionsfrie i 2050

Målet er at få hele Europas bygningsmasse til at være emissionsfri i 2050, såkaldt Zero-Emission Buildings (ZEB), med delmål:

• Fra 2028 og fremefter: Alle nye bygninger , derejes af offentlige enheder, skal være ZEB.
• Fra 2030 og fremefter: Alle nye bygninger - både privat og offentligt ejede - skal være ZEB.
• 2040: Medlemsstaterne vil fastsætte yderligere mellemliggende mål for eksisterende bygninger på nationalt plan i deres nationale planer for bygningsrenovering.

Hvordan vil man tilskynde til renovering?

Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne

Hver medlemsstat skal vedtage deres egen nationale plan for at reducere deres bygningsmasses gennemsnitlige primære energiforbrug ibeboelsesejendomme:

1. 16 % inden 2030 (sammenlignet med 2020-niveauet);
2. 20-22 % inden 2035 (sammenlignet med 2020-niveauer).

For at sikre, at EU's dårligst fungerende bygninger gradvist renoveres, specificerer EPBD, at mindst 55 % af faldet i det gennemsnitlige primære energiforbrug skal stamme fra renovering af de 43 % dårligst fungerende bygninger i hvert land. Økonomiske incitamenter til renovering skal (som en prioritet) være rettet mod sårbare husholdninger, mennesker, der er berørt af energifattigdom, og mennesker, der bor i socialt boligbyggeri.

For erhvervsbygninger skal den gradvise forbedring føre til renovering af mindst 16 % af de dårligst fungerende bygninger inden 2030 og 26 % af dem inden 2033. Undtagelser for visse kategorier af bygninger er på plads for at tilpasse sig den nationale bygningsmasse.

Varmepumper som løsning?

Rolle for varmepumper

Størstedelen af husholdningernes energiforbrug i EU (80 %) kommer fra opvarmning, køling og varmt brugsvand. For at gøre Europa mere modstandsdygtigt skal EU's bygninger derfor renoveres, og varmepumper forventes at blive en udbredt løsning til både nye og eksisterende bygninger.

Varmepumper adskiller sig fra konventionelle varmesystemer som gaskedler og ovne, fordi de ikke afbrænder fossile brændstoffer til opvarmning og kun har brug for elektricitet til at drive systemet. Varmepumper er mere energieffektive end kedler, hvilket sænker energiregningen og reducerer CO2-udledningen betydeligt. Desuden har varmepumper fordele som alsidig installation, kompakthed og en mere miljøvenlig løsning, hvilket gør dem til et attraktivt valg som erstatning for kedler til både privat og erhvervsmæssig brug.

Panasonic er klar til at bidrage til en mere bæredygtig bygningsmasse

De meget effektive og bæredygtige varme- og køleløsninger fra Panasonic er en vigtig og endda nødvendig komponent i denne overgang. Ikke kun frem mod 2050, men også for at nå de mellemliggende mål allerede i 2030 og 2040.

Disse vigtige politiske signaler bekræfter Panasonics engagement i investeringer i komfortable og bæredygtige løsninger til både bolig- og erhvervsbygninger, som fortsætter med at vokse. Dette illustreres af den nylige introduktion af den nye, meget innovative luft-til-vand-varmepumpe Aquarea T-CAP M Series. En af de største barrierer i Europas boligmasse i dag er flerfamiliehusene. T-CAP M-serien har en kapacitet på 20/25/30 kW og kan skaleres op til 300 kW. Den er kompatibel med eksisterende radiatorer, hvilket gør den velegnet til opgradering af både flerfamiliehuse og lette erhvervsbygninger. Den kan producere 75 °C varmt vand, selv når udetemperaturen er -15 °C.

Udstyret fra Panasonic spiller også en vigtig rolle i dekarboniseringen af ikke-boligbyggeri, især i erhvervsbygninger. Den nyligt lancerede ECOi-W AQUA G-BLUE, en reversibel luft-til-vand-varmepumpe, tager vores kommercielle portefølje til det næste skridt.

Smarte løsninger

En anden vigtig tendens er udviklingen af bygningsautomatiseringssystemer, overvågnings- og kontrolenheder, der gør det muligt for bygningsejere, ledere, beboere og forbrugere at få mere indsigt i og involvering i driften af deres varme-, køle-, ventilations- og varmtvandssystemer, hvilket giver en mere proaktiv rolle og forbedrer komforten for slutbrugerne. Panasonic arbejder hårdt på løbende at tilbyde en række forbundne løsninger ogannoncerede fornylig sitpartnerskab med tado°, en tysk leverandør af energistyringsløsninger, for at styrke dette yderligere.

Panasonic leverer en række varme- og køleapparater til boliger og erhvervsbygninger, der er afgørende for at muliggøre energiomstillingen i bygninger og opfylde Green Deal-målene om at eliminere kulstofemissioner fra Europas bygningsmasse inden 2050. Panasonics konstante investeringer i innovation og porteføljevækst viser virksomhedens dedikation og tillid til at nå dette mål.